En Misforståelse.
At tro at BDSM kun drejer sig om at slå eller blive slået – at påføre eller få påført smerte, er en stor misforståelse. BDSM drejer sig i højere grad om at afgive og tage kontrol. Det psykologiske spil er for blandt andet mig som Herre et ekstremt vigtigt element. Nogle foretrækker udelukkende den psykologiske leg uden smerte og bruger derfor betegnelsen D/S (dominans/submission). Du kan også ofte støde på begreber som TPE – Total Power Exchange og mindcontrol. Begreber der dækker over det mentale magtspil, hvor man kombinerer den seksuelle lystfølelse med ændrede bevidsthedstilstande. Her er iscenesættelsen, smerten, redskaberne, bondagen og kulisserne ikke et målet i sig selv, men midlerne til at opnå den ønskede tilstand.
Submissives kan f.eks beskrive, at de opnår en tilstand, der beskrives som subspace. I denne tilstand forsvinder alle de psykologiske forsvarsværker og filtre, som vi ellers lever med i hverdagen. Sind og psyke bliver utroligt sårbart og fuldstændig åbent for alle sanseindtryk, der forstærkes mangefold og går rent ind i det åbne sind, hvor al modstand er nedbrudt.
For den dominante består tilfredsstillelsen i at opleve denne magt og tillid som han/hun bliver tildelt. At have magten til at få den anden til at give fuldstændig slip og hengive sig til nydelsen, liderligheden og intensiteten i det fælles begær.
Et godt BDSM-forhold indeholder megen ømhed, kærlighed og omsorg. Det kræver en stor opmærksomhed på partneren og megen koncentration under udførelsen. I et BDSM-forhold er man nødt til at slippe alle andre tanker og være 100 % til stede. Derfor bliver det også ofte beskrevet som mere seksuelt tilfredsstillende – netop fordi det er umuligt at tænke på næste dags arbejdsopgaver undervejs, hvis det skal lykkes.
Et ofte stillet spørgsmål er: hvem er det egentlig, der har magten i et BDSM-forhold? I sidste ende er det jo den submissive/masokisten, der sætter grænserne, og han/hun kan vælge at afbryde forholdet, hvis disse grænser bliver krænket. Men der er stor forskel i de forskellige forhold på, hvor styrende den submissive/masokisten er. I nogle forhold styrer masokisten suverænt slagets gang. Sadisten optræder som en slags pleaser, der betjener masokisten med den behandling/smerte, som hun ønsker og han tænder på den nydelse han kan give sin partner.
Iandre forhold har den submissive overladt al styring til den dominante indenfor nogle meget overordnede rammer, hvori den dominante har suveræn magt. Den submissive tænder ikke nødvendigvis på den dominantes handlinger, men finder tilfredsstillelse i afgivelsen af magt og kontrol og i at tjene og stå til rådighed for den dominantes ønsker. Eksempelvis tænder en slavinde uden masochistiske lyster ikke på piskens smerte i sig selv, men hun kan tænde på, at hendes master pisker hende, fordi det symboliserer hans magt over hende.
Ligeledes er der store variationer i tidsrammen for magtfordelingen. Det kan spænde fra en kortvarig seksuel akt til at være en livsstil, hvor parret lever i et 24/7 -forhold.
Man kan ikke konkludere, at det kun er svage kvinder, der er submissive/masokister – tværtimod. For mange stærke selvstændige kvinder er det afgivelsen af kontrol og magt, der tænder dem – at overgive sig fuldt og helt til et andet menneske og lade sig styre og føre. Det kræver både styrke og mod og ikke mindst et godt selvværd at underkaste sig en anden, uden at miste sig selv. Og omvendt er det ikke nødvendigvis kun hårde, stærke mænd, der ønsker at dominere. De er ofte meget kærlige og omsorgsfulde. Tryghed, tillid og empati er nøgleordene i de gode SM-forhold.
Kan en submissiv kvinde underlægge sig en dominant mand og stadig være ligestillet? Både ja og nej. Nej, fordi hans seksuelle ønsker nu skal vægtes højere end hendes, og ja, fordi det er hende, der har valgt, at det skal være således. Deres ligeværd som mennesker ændres ikke – den ene er ikke mere værd end den anden. De komplementerer hverandre – hans rolle som dominant er afhængig af hendes som submissiv og vise versa.